Mit navn er Laura Amalie Johansen Nielsen, og jeg er 24 år ung. Jeg er en rigtig fynbo, der er opvokset i Kerteminde, men nu bor jeg i Odense, hvor jeg læser multimediedesign på UCL. Jeg ser mig selv som en meget kreativ og livsglad sjæl med stort engagement i fællesskaber og god energi. Jeg startede på multimediedesign, i februar 2026, for at udfordre mig selv og mine kreative evner. Jeg er en meget kreativ person, hvor jeg i min fritid bruger mine evner på alt fra at male, lave keramik, designe og lave smykker, samt at sy tøj og hækle. Jeg har altid elsket at fange smukke, æstetiske og hyggelige øjeblikke med min telefon og mit digitalkamera, og i den forbindelse har jeg også lavet en masse content for både Creative Space, Cafe Kunstnær og Glamsdalens Idrætsefterskole. Jeg har søgt ind på multimediedesign uddannelsen fordi jeg ville prøve kræfter med hvad jeg kunne bruge mine kreative evner til i fremtiden, og selvfølgelig udvikle mine evner endnu mere. Jeg ser derfor meget frem til, hvad dette kapitel kan bidrage til. Mit største ønske for fremtiden er at kunne arbejde med en kombination af at bruge mine hænder og mit hoved. Jeg brænder for at skabe, i tæt samarbejde med og for mennesker.