Projektbeskrivelse: I vores første workshop, blev vi introduceret til Tone of Voice. Tone og Voice er måden at kommunikere på, med formålet om at nå en bestemt målgruppe, så de mærker at produktet/budskabet resonerer med dem. Tone of Voice er en måde at skabe tillid til kunden, og uden tillid er alting lige meget. I vores gruppe var opgaven at udvikle en Tone og Voice for en ny kollektion af Hello Kitty sko, der skulle henvende sig til heavy metal fans.
Processen: Vi startede med at definere konceptet og lave vores persona for at spore os ind på hvordan vi bedst muligt ville kunne nå ud til vores målgruppe. Vi blev enige om at vi ville fokusere på at vores sko skulle være limited edition, for at skabe spænding, og der igennem at skabe en oplevelse af at produktet har en høj værdi, og dermed øge efterspørgslen. Ved at lave limited edition skaber man ”hype” om et produkt og appelerer derfor til patos da kunden vil få en følelse af ”FOMO” – Fear Of Missing Out. Hello kitty og heavy metal er på mange måder to modpoler. Det ene brand er cute og feminint, hvor heavy metal fremstår meget hårdt og maskulint. Derfor skulle vi selvfølgelig forsøge at bryde de her ”kasser” og snakke ind i både det bløde og det hårde. Mode snakker nemlig tit ind i kasser, men vi ville med denne sko lægge fokus på at mode kan skabe personlig identitet. Vores persona vurderede vi skulle være en studerende kvinde i alderen mellem 16-30, som går op i mode, at skabe identitet, og selvfølgelig godt kan lide metal/punkt æstetikken. Hendes interesser er DIY, musik, gadgets og fællesskabet igennem Communities og konventions. Derefter skulle vi definere vores content, altså hvordan vi ville få den her reklame ud til vores persona. Vi blev enige om at vi både ville reklamere på sociale medier, som instagram og Pinterest, med billeder og opslag, men vores primære reklame var at lave en kort og fangende reklamevideo til storskærmene på festivalen Copenhell. Da vi havde defineret konceptet, vores persona og vores content, kunne vi begynde at brainstorme Tone of Voice. Vi blev enige om at vi ville skabe et sprog som var varmt og inkluderende, da vi skulle ramme vores persona, men også en bred målgruppe, generelt, og derfor ikke ville putte vores kunder i ”kasser”. Vi ville gerne forsøge at inkludere humor i selve ”helvede”-delen, da vi jo primært skulle reklamere på festivalen. Så vi blev enige om at videoen på festivalen skulle være fangende, og hvor vi igen appellerer til patos og humor med citater som ”loud and cute”, ”Born sweet, raised in hell” og ”Hell-oh-kitty” På vores sociale medier ville vi lave slides med polaroid billeder med kendte metal bandmedlemmer, som var iført skoene, og skabe en stemning af fællesskab.
Refleksion: Jeg synes det var et rigtig spændende projekt fordi måden at lære på var rigtig fed. Det var fedt at vigtig teori blev forelagt igennem et online kursus, med en tilhørende case. Casen om at skulle sælge et så specielt og specifikt produkt, til en endnu mere specifik målgruppe, som er to modpoler. Det satte mange kreative ideer i gang. Når man arbejder med det på denne måde, får man også en indsigt i hvor vigtigt Tone og Voice faktisk er, men hvor skjult en faktor det også er, hvilket nok er derfor at den også er så vigtig, da man ikke kun skal skabe opmærksomhed og resonans via det visuelle, men også igennem sprog, og de underlæggende følelser. Efter at alle grupper i klassen havde fremlagt deres resultater, blev det også meget tydeligt at Tone og Voice kan se meget forskellige ud, og at det derfor er lige så vigtig en del af en proces at kigge på målgruppe, persona og koncept.